Spillereglerne for salg til dine kunder bør beskrives i nogle konkrete og forståelige betingelser, så både sælger og køber ved, hvad det er gældende. Skulle man blive uenige om noget eller være i tvivl om, hvad der gælder, så vil man kunne slå op i betingelserne og få et svar.
Udover købeloven, så er der også særlige regler, man skal kende, når man sælger til forbrugere. Specielt når man sælger online, er der en beskyttelse af forbrugeren i forhold til returret, reklamationer, fortrydelse m.m., som man skal opfylde.
Alle hjemmesider bruger cookies, og derfor er det noget, som man skal oplyse om. Det har virksomheder ikke været gode til, og derfor er der kommet nye retningslinjer for, hvordan man skal gøre det, allerede når man besøger hjemmesiden.
Der er mange små juridiske fælder, som man kan falde i som ejer af en web-shop
Konkurrencer kan være med til at få kunder i din web-shop, men det er vigtigt, at kunderne kender og accepterer betingelser for at være med i konkurrencen - specielt, hvis du vil bruge konkurrencen til at få samtykke til nyhedsbreve eller til at sælge bestemte ting. Uanset, hvad årsagen er, bør man få lavet nogle informative og klare konkurrencebetingelser, så man ikke overtræder markedsføringsloven.
Dine onlinekunder har 14 dages fortrydelsesret, uanset om de køber en vare eller en ydelse. Det gælder i Danmark og i EU. Fortrydelsesfristen starter først, når kunden har modtaget varen, i en postkasse eller efter aftale med kunden er lagt i et skur eller afleveret på arbejdspladsen. For pakkebokse eller pakkeshops starter fortrydelsesfristen først, når kunden har afhentet den.
Når du sælger til forbrugere, så skal varen leveres inden 30 dage fra bestillingen. Bliver varen ikke leveret inden, vil kunden kunne sende dig et påkrav (en rykkerskrivelse) med en ny, rimelig leveringsfrist. Leverer du ikke varen inden for den nye frist, kan kunden hæve købet. Trækker leveringen ud er det muligt at lave en ny aftale med kunden om senere levering, men det kræver kundens accept.
Ophavsret ©